Gl kravlenisse, nisse m risengrød og nisseøl
Supercharmerende gammel kravlenisse tilskrevet Karinska. Den var en del af et ark udgivet i 1950erne, på hvilket der stod "Så er vi hyggenisser her igen!". Det leder jo til en formodning om, at de blev kaldt hyggenisser, enten af tegneren eller af trykkeriet.
HxB 13x8 cm
Der er så mange julesymboler samlet i én kravlenisse; risengrød, nisseøl, nisse med julerød nissehue og spillende øjne der emmer af narrestreger, - det er ret godt gået af en dygtig tegner.
Kravlenissen er i rigtig flot stand; et lille stykke af flappen har fået revet lidt lyseblåt af fronten idet noget tape er blevet fjernet, men derudover er der ikke en finger at sætte på den; den er uden buk og rifter - ingen tilbagebleven tape eller trælse tegnestifthuller, og bagsiden har den brunlige kulør gamle kravlenisser bør ha'.