Forslag til dig
Andre købte også
Passer sammen med

Gl kravlenisse, nisse i latterkrampe

Lille, gammel, håndudklippet kravlenisse af den type der bliver tilskrevet Karinska. Denne her er en del af det samme ark fra 1950erne som de øvrige kravlenisser jeg har af samme tegner.  

Hvad den lille fyr er ved at flække af grin over, det kan vi jo kun gisne om, - men det er da svært ikke at komme til at trække på smilebåndet når man ser på ham. Han er virkelig charmerende med de røde kinder og tænder der sidder lidt i spredt fægtning.

HxB 11x5,5 cm

Han er flot i standen; ingen rifter, buk eller bøj, helt fri for taperester og tegnestifthuller. Flappen har aldrig været bukket, - det ser lidt ud til at vedkommende der har klippet, ikke helt har kunnet gennemskue, hvordan man fik klippet fødderne fri så der ku' laves et buk ved den stiplede linie midt på læggen. Bagsiden er den helt  rette brunlige kulør som kun gamle kravlenisser har.

20,00
Lager: 1 stk tilbage på lager
spacer