Forslag til dig
Andre købte også
Passer sammen med

Dybdahl keramik skål m pigeansigter

Helt speciel hånddrejet skål fra Dybdahl keramik.
Pigeansigterne rundt om skålen er af en anden og mørkere type ler end resten af skålen, hvilket er med til at gi' skålen et utrolig charmerende udtryk.  Pigerne har æblekinder og rigtig '70er pagehår, blankglaserede øjne og ditto kysmund. Hanken er påsat efter at pigeansigterne er blevet trykket fast/profileret. Skålen er glaseret indvendig og på hanken mens resten af den er mat. (Ja altså bortset fra pigernes munde og smutøjne)

H 9,5 cm

Ø top ex hank 14 cm

Ø fod  6 cm

Signatur indridset i lermassen på undersiden af rundingen.
Jeg har overhovedet ingen skavanker fundet ved skålen.

Skålen kan bruges enten som urtepotteskjuler til en ikke alt for høj potte eller til pynt eller hva' du nu lyster.

Jeg ku' selv godt forestille mig at det ville se flot og sjov ud hvis man lagde vat i den og såede karse - så ville pigerne få grønt hår, og frasen "knæhøj karse" fra '70erne ville passe godt med det årti skålen er fra. 

350,00
Lager: 1 stk tilbage på lager
spacer