Turkis og opal glasvase, cylindrisk
Smuk turkis glasvase med opalglas indvendigt. I stilen og farven minder den en del om noget fra Carnaby serien eller Palet serien fra Holmegaard, - og kunne sagtens pynte sammen med en samling af førnævnte serier fordi farven er den samme.
Topkanten er plansleben, hvilket viser overgangen mellem det turkise glas og opalglasset på en rigtig flot måde. Vasen er usigneret, så jeg kan ikke skråsikkert udtale mig om, hvem der har produceret den. Uanset hvad, - så er den uendelig fin med sit klare, enkle formsprog og glade farve:)
Faconen og størrelsen gør, at vasen også kunne bruges til at have blyanter, makeup-pensler eller lignende stående i.
H 10 cm
Ø 8,5 cm
Super flot stand; helt fri for skår, glaspest og kalk.
Utrolig smuk at have stående både med og uden indhold.