Forslag til dig
Andre købte også
Passer sammen med

Knabstrup tekande, stentøj - design Johannes Hansen

Den smukkeste Knabstrup tekande, designet af Johannes Hansen i 1960erne. Det er den grønlige udgave der er en del af Knabstrupstellet. Findes også i en brunspættet variant under navnet Nøddebo - samt i en hvidlig variation under navnet Klintebjerg. Alle tre stel er dårende dejlige på hver deres måde.
Formgivningen er helt stram uden alt for megen pynt, det er selve formen og den fantastiske halvmatte melerede glasur der gør netop  denne tekande til noget særligt. Glasuren er rigtig glat og rar at røre ved, og farvespillet er helt vidunderligt. Der hvor glasuren ligger tykt, er der nærmest et blåturkist skær over den.
Tekanden rummer ca 1,3 liter/ca 7 kopper. Udover at være rummelig, er tekanden også vakst udformet med en god stor hank og en tud som er udformet så den ikke drypper.

Stemplet i bunden med Knabstrups logo - omgivet af Knabstrup Stentøj Denmark.

H incl låg 14,5 cm
Ø ex tud og hank 16 cm
L incl. tud og hank 22,5 cm 

Kanden er i super-duper stand; helt fri for skår, revner og krakeleringer. På topkanten er der en lillebitte medfødt glasurmangel, - er vist på fotos. Leveres rengjort og fri for tein - klar til at tage i brug lige med det samme.

325,00
Lager: Kun 1 stk. tilbage