Forslag til dig
Andre købte også
Passer sammen med

Jie Gantofta Kantarell skål, Ella Bergstrand

Håndmalet serveringsskål fra serien Kantarell med dekoration af Ella Bergstrand for Jie Gantofta. Svensk skønhed fra 1950erne med alt hvad hjertet kan begære af grøntsager, incl. de karakteristiske kantareller der har lagt navn til serien. Grundfarven på skålen er let elfenbensfarvet/meget lys gullig, og de håndmalede grøntsager står knivskarpt og indbydende i farverne.

Skålen er både stemplet Jie Gantofta Sweden "Kantarell" nr 86/3, dekor Ella Bergstrand og præget med logo og modelnr 86-3

H 5,5 cm
B topkant 20,5 x 20,5 cm
L incl håndtag 30 cm

Skålen er i pæn brugbar stand: der er ingen revner, krakelering eller misfarvning, dog et enkelt skår på udvendig kant og et 'fluebid' , som man dog skal gøre sig umage for at se, på topkanten modsat håndtaget. Indvendig er der en overglaseret medfødt ujævnhed på størrelse med et knappenålshoved. I bemalingsproceduren har maleren tilsyneladende haft lidt af den mørkegrønne farve på fingrene, hvilket er smittet af på topkanten og undersiden af håndtaget.
Det lyder meget grelt når man læser det, - men når man sidder med skålen i hånden er det stadig en rigtig fin skål - ikke mindst når man tænker på dens alder.

 

125,00
Lager: Kun 1 stk. tilbage