Forslag til dig
Andre købte også
Passer sammen med

Adventsstage Bing & Grøndahl, med motiv af kristtjørn

Smuk adventsstage eller adventskrans af porcelæn fra Bing & Grøndahl med motiv i blåt af kristtjørn på ydersiden.
Kransen har plads til 4 kronelys og den har 4 aflange huller hvori der kan hældes lidt vand og sættes nogle grankviste - som har chance for at forblive grønne, netop fordi de har vand. Kransen kan både stå på bord eller monteres med silkebånd og hænges op (hullerne til silkebåndet er på den indvendige side af kransen).
Ø 25,5 cm
Højde  4 cm
Bredde (fra inderside til yderside) 5 cm

Stagen er i rigtig fin stand; der er hverken skår, revner, krakeleringer eller misfarvninger. 
På undersiden er kransen stemplet med grønt: B&G logo omkranset af Copenhagen Porcelain Bing & Grøndahl Denmark og nummeret 9217. Derunder er håndmalet et blåt F. Der er 2 streger igennem logoet, hvilket indikerer at det ikke er en 1. sortering. Det skyldes, at der et sted på ydersiden har været 2 små bobler i glasuren som har efterladt 2 lidt lysere blå prikker. Bestemt ikke noget der springer i øjnene når julemusikken spiller og der er lys i kransen. 

400,00
Lager: Kun 1 stk. tilbage