Forslag til dig
Andre købte også
Passer sammen med

Kobber pendel m buet bundkant

Helt utrolig smuk kobber pendel (eller loftslampe om du vil) i en ikke helt almindelig facon. Den er lavet i tynde hamrede kobberplader der er lagt i lag forskudt for hinanden og nistet sammen, således at udtrykket til sidst er kommet til at minde om en blomst der har åbnet sine kronblade. På én gang både råt og superelegant! De rundede bundkanter er med til at fuldende dette udtryk :)

H 34 cm

Ø i bund 28 cm

Ledningslængde 3,95 meter (der medfølger matchende svanehals til at skrue op i loftet hvor lampen skal hænge)

For ikke at gøre udtrykket alt for "nydeligt" er pendlen ikke blevet pudset, da kobberet derved får en lidt lysere lød som ikke nødvendigvis er den tone de fleste forbinder med kobber. Derfor er der pt nogle småbitte mørke prikker hist og pist, som dog let forsvinder ved en pudsning hvis du sku' ha' en ubændig trang til det.

Selvom det måske kan være svært at vurdere lampen udelukkende ud fra målene, - vil jeg til høflig brugerinformation sige, at den hverken virker monstrøs, stor eller kluntet tung i det når man har den foran sig i virkeligheden.  

Udover at være lidt anderledes end de nye kobberlamper man kan købe, (hvilket jo i sig selv er en herlighed), er pendlen her i exceptionel god stand - den har stadig den originale bakelitfatning, - og ingen utilsigtede skævheder. Allervigtigst: Den virker ! 

 

 

450,00
Lager: Kun 1 stk. tilbage